mandag den 21. april 2014

Attack-øvelsen


Dette er det billede som jeg er gået ud fra. Selve billedet er fra en Carlsberg reklamebog ved navn "Højt skum" som er fra 1956. Det forestiller et ægtepar, som sidder og spiser smørebrød, samtidig med at de får sig en øl fra Carlsberg. På billedet ligner det at de er ved at skåle med personen på den anden side af bordet. De sidder ved et bord med bordskånere, en vase med blomster i, deres tallerken, to pilsner fra Carlsberg og et fad med smørebrød. I baggrunden er et vindue med rødt gardin og et sort/mørkt skab, som hænger på vægen. Selve væggens farve er gråbrun/grågrøn og dens overflade ser ud til at være rug. Dette kan ses ud fra de skygger som dannes af det naturlige lys som kommer fra vinduet af.
Ægteparrat er klædt fint på. Manden har en blå butterfly, en lyseblå skjorte og et gråt jakkesæt med en hvid charmeklud. Hans hår er velsat (redt pænt tilbage). Kvinden har en rød skjorte med hvide knapper og et lyseblåt jakkesæt på. Hendes hår er også velsat (krøllet og redt pænt bagud). Derudover har hun sølvøreringe, rød neglelak på og en smule make-up i form af læbestift, som har en let rødelig farve. Både manden og kvinden smiler på billedet.
I selve billedet er der mange horisontale linjer, som er med til at skabe ro og stilstand i billedet. Dog er der også nogle diagonale linjer, som skaber en smule bevægelse i billedet. Der er brugt mange jordfarver/naturfarver som brun, grå og sort og lyseblå/gråblå, dog er der også en rød farve på kvindens tøj og på gardinet i baggrunden, som symboliserer kærlighed og varme. Den røde farve er også med til at fange vores opmærksomhed. Derfor kan man med fordel sige, at der danner sig en trekant som går fra smørebrødfadet, op til kvindens hoved og ned til mandens hånd på bordet. Denne trekant er med til at skabe ro i billedet. Som beskuer for man en følelse af, at der er en ro og varme i billedet, som skabes af bl.a. trekantkompositionen, og de røde og jordnære farver.
I billedet er der både egenskygger og slagskygger. Skyggen der kommer på ægteparrets tøj pg.a. deres arm kaster denne skygge er egenskyggen. Den skygge som kastes på væggen fra deres hoved er slagskyggen. Også mandens øl, som står på bordret og kaster en skygge ned på bordret er også en slagskygge.  
Dette er så det billede, hvor  jeg har ændret noget i billedet. På det oprindelige billede var der smørebrød, men på dette billedede har jeg lavet snørebrødene om til kager. Dette har jeg gjort for at vise at øl er usundt og skadeligt for din krop, hvis du drikker for meget. Da man i nutidens samfund forbinder kage med noget usundt, var min tanke, at man også skulle for den opfattelse af at øl også var usundt. Ved at man ser ægteparret sidde og spise kager og drikke øl i stedet for smørebrød og øl, skulle man som beskuer gerne får et helt andet indtryk af ægteparret også. Før fik man et indtryk af hvor sunde de var, og ved at ændre på det de spiser til kager, kommer de til at fremstå som usunde.