Attack-øvelsen

Dette er det billede som jeg er gået ud fra. Selve billedet er fra en Carlsberg reklamebog ved navn "Højt skum" som er fra 1956. Det forestiller et ægtepar, som sidder og spiser smørebrød, samtidig med at de får sig en øl fra Carlsberg. På billedet ligner det at de er ved at skåle med personen på den anden side af bordet. De sidder ved et bord med bordskånere, en vase med blomster i, deres tallerken, to pilsner fra Carlsberg og et fad med smørebrød. I baggrunden er et vindue med rødt gardin og et sort/mørkt skab, som hænger på vægen. Selve væggens farve er gråbrun/grågrøn og dens overflade ser ud til at være rug. Dette kan ses ud fra de skygger som dannes af det naturlige lys som kommer fra vinduet af.
Ægteparrat er klædt fint på. Manden har en blå butterfly, en lyseblå skjorte og et gråt jakkesæt med en hvid charmeklud. Hans hår er velsat (redt pænt tilbage). Kvinden har en rød skjorte med hvide knapper og et lyseblåt jakkesæt på. Hendes hår er også velsat (krøllet og redt pænt bagud). Derudover har hun sølvøreringe, rød neglelak på og en smule make-up i form af læbestift, som har en let rødelig farve. Både manden og kvinden smiler på billedet.
I selve billedet er der mange horisontale linjer, som er med til at skabe ro og stilstand i billedet. Dog er der også nogle diagonale linjer, som skaber en smule bevægelse i billedet. Der er brugt mange jordfarver/naturfarver som brun, grå og sort og lyseblå/gråblå, dog er der også en rød farve på kvindens tøj og på gardinet i baggrunden, som symboliserer kærlighed og varme. Den røde farve er også med til at fange vores opmærksomhed. Derfor kan man med fordel sige, at der danner sig en trekant som går fra smørebrødfadet, op til kvindens hoved og ned til mandens hånd på bordet. Denne trekant er med til at skabe ro i billedet. Som beskuer for man en følelse af, at der er en ro og varme i billedet, som skabes af bl.a. trekantkompositionen, og de røde og jordnære farver.
I billedet er der både egenskygger og slagskygger. Skyggen der kommer på ægteparrets tøj pg.a. deres arm kaster denne skygge er egenskyggen. Den skygge som kastes på væggen fra deres hoved er slagskyggen. Også mandens øl, som står på bordret og kaster en skygge ned på bordret er også en slagskygge.  

Dette er så det billede, hvor  jeg har ændret noget i billedet. På det oprindelige billede var der smørebrød, men på dette billedede har jeg lavet snørebrødene om til kager. Dette har jeg gjort for at vise at øl er usundt og skadeligt for din krop, hvis du drikker for meget. Da man i nutidens samfund forbinder kage med noget usundt, var min tanke, at man også skulle for den opfattelse af at øl også var usundt. Ved at man ser ægteparret sidde og spise kager og drikke øl i stedet for smørebrød og øl, skulle man som beskuer gerne får et helt andet indtryk af ægteparret også. Før fik man et indtryk af hvor sunde de var, og ved at ændre på det de spiser til kager, kommer de til at fremstå som usunde.

Tur til Holstebro Museum

Indtyg af Museet

Mit indtryk af Holstebro Museum var først, at det var en meget stort og flot bygning, især indgangen. Indgangen er en gammel fin boglig med hvide murer, et sort blankt tag og en flot udsmykket dør. Når man kommer ind i huset var der store rum, hvor der dog ikke var så højt til loftet (3 meter) dog var der et rum, hvor der var 5-6 meter til loftet så der kunne være plads til større malerier. (færchfløjen) Selve arkitekturen var meget inspireret at kvadrater og cirkler (mest kvadrater). Der var en gennemført rød tråd imellem de nye og de gamle bygninger. Det var meget bygget op efter princippet "blogge". Derudover var der store glaspartier, så der kom meget naturligt lys ind i rummene. Dog var der også enkelte rum, hvor der var kunstigt lys (lamper). Selve tilbygningerne til den oprindelig villa var tegnet af Hanne Kjærholm.

Da vi var der på ekskursion, var der en udstilling med Jesper Cristiansen. udstillingen hed "Go back". Han er en dansk kunster, der bruger perspektivet til at skabe forskellige rum i billedet, som for beskueren til at føle der er noget der ikke stemmer. Som om at selve billedets propotioner ikke passer sammen. Han bruger fortyndet akrylmaling til at male med og starter altid med at male sit lader sort og derefter putter han farver på. Denne maleteknik gør det lettere for ham at skabe disse mange rum og lag. Han maler tit motiver udfra sine erindringer. Derudover færdiggøre han med vilje ikke sine billeder, ved fx af beholde de noter og streger som han har brugt i starten.     

Eksempel på et af Jesper Christiansens malerier
Titel: He's leaving home bye bye.

Refleksioner over ”Arkitekturen og det rituelle rum”:
”Et rum bliver rituelt, når begivenheder, der betyder noget særligt for os, foregår her, og når de foregår på samme måde igen og igen.”

1. Beskriv ritualerne knyttet til et kunstmuseum (får bygningerne dig til at opføre dig på en bestemt måde?) 
- Ja, det får mig til at opfører mig mere rolig og gå mere stille og langsomt. Det kan fx skyldes at rummene var meget statisk og der var denne symmetri der var med til at skabe denne ro. Desuden er er der også knyttet forskellige normer til et museum (ingen medbragt mad, ingen berøring af malerierne eller skulpturerne, ingen råben eller skrigen, osv.), som også var med til at gøre at jeg opførte mig på den måde er nu gjorde.

2. Beskriv ritualerne knyttet til en skole (får bygningerne dig til at opføre dig på en bestemt måde?) 
- Ja det for mig til at være mere seriøs omkring mit arbejde i undervisningen. Dette kan skyldes den måde rummene er indrettet på (alle stole og border er rettet mod tavlen) og den stemning der er på skolen (det med at alle render rund med en skoletaske fyldt med bøger og computer)

Her er nogle billeder fra selve turen. På billederne kan man bl.a. se selve museets arkitektur både udefra og indeni. Derudover kan man også se nogle af Jesper Christiansens andre billeder i hans undstilling. 

Museet set udefra:

På disse bilder kan man se selve museets arkitektur udefra.  

Museets bagside

Museets bagside

 Skulptur foran indgangen 

 Selve indgangspartiet.
(Her kan man rigtig se de mange detaljer ved selve indgangen. Disse detaljer er inspireret af den antikke arkitektturstil. I den antikke arkitektturstil brugte man ofte søjler til at holde taget. På disse billeder kan man se at der er bygget nogle "klodser" som er nærmest stikker ud fra muren. Disse "klodser" danner en slags søjle, som minder om dem fra antikken. Dette kan også ses på nedestående billede. Derudover er der over disse søjler den halvebug, hvor der er indhugget en muslingeskal og andre detaljer i. Dette er endnu et tegn på at arkitektturen er inspireret af den antikke arkitektturstil.)

Selve indgangspartiet.

 Museets grønne areal inden i midten af bygningerne.
(Billeder er set indefra og ud) 

 Museets grønne areal inden i midten af bygningerne.
(Billeder er set indefra og ud)

Selve hovedbygningen set bagfra. 

Museet set indefra:
På disse billeder kan man se selve museets arkitekttur indefra. 

Loftet. 

(Her kan man rigtig se, at det hele er bygger op af kvadrater)

En af de mange glaspartier/glasgange. 

(Her kan man rigtig se arkitektens brug af cirklerne. Man kan sige at søjlerne og halv cirklen i loftet er stiltræk og inspireret af selve indgangspartiet/den antikke arkitektturstil)   

 Loftet i glaspartiet/glasgangen

Endnu et glasparti/glasgang. 

(Her er der opsat gardiner, så solen ikke ødelægger/afbleger malerierne) 

 Nogle af detaljerne ved selve arkitektturen 

(flisebelægningen nede ved gulvet og oppe på halv muren)

Indgangen til den tilbyggede fløj, også kaldet færchfløjen 

(Det er her Jesper Christiansen har udstillet side værker)

Malerier fra en tidligere udstilling, hvor kunstren male sine værker på museets vægge.  

(Museet kunne ikke nænne at male dem over igen)

Malerier fra en tidligere udstilling, hvor kunstren male sine værker på museets vægge.  

(Museet kunne ikke nænne at male dem over igen)

 Indgangen til det store udstillingsrum, hvor Jesper Christiansen havde sin noget af sin udstilling.

 Det store udstillingsrum 

Det store udstillingsrum

 Glasvindue i gulvet, hvor man kunne se ned til kælderen.
(Museet kunne tage disse glasvinduer op og derved hejse store malerier ned i kælderen, hvis det ikke var muligt af bærer det ned af trappen)

 Trappen til kælderen, hvor detaljerne med fliserne går igen

 Dette billede er taget i Museets "hvilerum", hvor man kan sætte sig ind hvis man trænger til en pause fra alle indtrykkene på museet. Også her går både glaspartiet og kvadraterne i loftet igen. 

  Dette billede er taget i Museets "hvilerum", hvor man kan sætte sig ind hvis man trænger til en pause fra alle indtrykkene på museet. Også her går både glaspartiet og kvadraterne i loftet igen. 

Billedkunst begreber

Forgrund, mellemgrund og baggrund: 
Bruges til at skabe dybde

Forgrund: De vigtigste ting i forgrunden, klare, skarpe farver

Mellemgrund: er med til at skabe dybde, neutrale farver

Baggrund: mindre betydningsfulde ting i baggrunden, ud tonede/ kolde farver.

Fugleperspektiv: er når man ser noget oppe fra og ned, så man virker større. For at vise magt

Frøperspektiv: man ser op til andre ting, bliver meget lille, ting til at virke meget større, end det egentlig er.

Centralperspektiv: er når forsvindingspunktet er i midten af billede. Er med til at skabe balance.

Normalperspektiv: man ser normalt på det fra ens egen højde.

Former for komposition

Kompositionslinjer: billedfeltet kan opdeles af lodrette og vandrette linjer i te, fire eller flere regelmæssige felter og af skråstillede linjer, fx diagonaler. 

Hierarkisk komposition: når et billede har flere centre, som tiltrækker sig opmærksomhed

Additiv komposition:  Også kaldet serie komposition, når man har taget det samme motiv og "kopiret det nogle gange og placeret dem i samme maleri. Fx: andy Warhol: Jackie Kennedy II, 1965.

Symmetrisk: Det giver balance og ro i billedet når der er symmetrisk. f.eks. Det røde billede. Det er næsten helt spejlvendt, og billede 16, er også, men der er nogle andre ting også. 

Statisk: dækker over det at hvile, det stillestående eller at være i ligevægt.

Dynamisk: kendetegnes ved bevægelse, energi og kraftudfoldelse. 

Midder: Billedes vigtigste elementer er placeret omkring billedets lodrette midterlinje. Der er ofte "tomrum" omkring for ikke at flytte opmærksomheden. Det skaber en afbalanceret, harmonisk stemning og en rolig stemning. Billede 8.

Venstre: Et billede kan "veje" mest i venstre side "uden at vælte". De største, de "tungeste" billedelementer placeres i venstre side. Vores læseretning er fra venstre mod højre- derfor ser du først billedelementer i venstre side. Denne billedkomposition kan virke harmonisk og rolig.

Højre: De vigtigste billedelementer befinder sig i højre side af billedet. Det kan give den virkning, at billedet vælter, giver en fornemmelse af ubalance. Det kan skabe bevægelse i billedet og giver uro eller disharmoni.
åben komposition: kunstren vælger at bygge sit billede op, så vi fornemmer, at der er kræfter i billedet, som retter sig udad billedet og giver plads/billedet er dynamisk er det åben komposition.  Fx: friheden fører folket på barrikaderne, 1830, Eugéne Delacroix

Lukket komposition: motivet virker lukket, som om det rykker tilbage i billedet. Fx: Michelangelo, den hellige familie, Doni-tondoen, 1503-1506. På billedet kigger personerne på hinanden og de sidder helt tæt. 

ellipser: kan være med til at skabe rum, samhørighed og i visse tilfælde også dynamik. Fx Vincent van Gogh, Kartoffelspiserne, 1885. 

Diagonalt: Billedelementer er placeret "på skrå" eller er der mange synlige eller "usynlige" skrå linjer 
Det giver en dynamisk, en energisk, en handlekraftig, måske en urolig virkning 
Der fornemmes bevægelse i billedet 
Du læser billedet fra øverste venstre hjørne til nederste højre – ofte findes noget væsentligt 
for enden af læseretningen – i reklamer er det tit logoet. Ofte når der er skår linjer er det ofte fordi kunstnerne vil have noget bevægelse i billedet.

Trekant: En trekantkomposition giver stilstand og ro til et billede – i hvert fald så længe trekanten står på en af fladerne. En trekant på spidsen giver til gengæld bevægelse og dramatik.

Horisont Komposition: noget midt på billede, sker længere ude i horisonten.

Cirkelkomposition: giver ro, rund i cirklen. Slynget rundt. Bevægelse. 
Eksempel på komposition:

Eugène Delacroix, Friheden fører folket på barrikaderne (1830)

-Det er et meget dynamisk og der er bevægelse i bilededet.

-Der er mange diagonale i billedet og det er åbent. Der er bevægelse i  både forgrund, mellemgrund og baggrund. Åben komposition.

-Der danner sig en trekant, som går fra nederste hjørne til venstre, op til kvindens hånd, som holder flaget og ned til det nederste højre hjørne. Denne trekant giver ro til billedet, da den står på en af fladerne i stedet for en af spidserne. Denne ro kan måske give beskueren en følelse af at krigen nu er vundet, så der atter kan komme ro i samfundet.  

-Blikretningerne er med læseretningen, der er flest elementer i venstreside.

-Der er en lille smule ro i højre side af billedet, pga. bygningerne i baggrunden.

-Det lyse i billedet og kvinden symboliserer frihed. Og det, at hendes kjole er ved at falde af symboliserer også frihed.

-Det mørke i billedet symboliserer krig, død og ødelæggelse

-Det at de døde mennesker ligger i bunden af billedet, giver en god bud og lidt ro til billedet. 

Det gyldne snit

Man kan indtegne det på alle billeder, men det er måske ikke meningen at det skal være der. Længden 4/6 fra alle hjørner. I skæringspunkterne og midten er det vigtigste i billede.

Det gyldne rektangel:

Finder man på samme måde som ved det gyldne snit.

Sneglen: tegner en fuge i siden, tegnet den gyldne rektangel, indtil den er helt lille.  

Beskæringer: heltotal= man ser det hele, total= man ser personerne/tingene i billede, halvtotal= man ser overkroppen, Halvnær= fra brystkassen og på. Nær= man kan kun se ansigtet, se udtryk og ansigtsmimik, supernær= helt tæt på, fokus på en bestemt ting

Eksempel på det gyldne snit

Farver:

Hvid= renhed, uskyld. Fred, ro, åbenhed trust og håb. Er symbol på er jomfru og kan også være en kold farve

Rød= synd, had, oprør, fest, glæde og kærlighed. Give en følelse af mod og viljekraft. Man tænker ofte på blod og hjertet.

Sort= død, helvet, sorg og djævlen. Trist og ulykkelig. Sikkerhed, tryghed og noget følelsesmæssigt.

Grøn= afslappende, natur, håbet/vækstens farve, og noget nyt. Symboliserer vækst og forår. Kan også symboliserer noget giftigt og jalousi. Afslappende farve.

Blå= mørk og lys farve, stor betydning i billede. En glad farve. En intelligens, fremme koncentrationen og virke afslappende. Er også håbets farve. Lyseblå= glæde og håb, mørkeblå= tristhed og ingen håb.

Brun= trist farve i nogle sammenhæng. Symboliserer jordnærhed, tryghed og seriøsitet, varme, pålidelighed. 

Gul= falskhedens farve. Symbol på vanvid og galskab. Den mørke varme gule farve skaber en følelse af ro og fordybelse. Kan også vise frygt, nervøsitet, selvtillid og glæde, styrke og venlighed.

De forskellige nuancer af farverne er med til at bestemme om farven er en glad og god farve, eller om det er en dyster og kold farve.

Farver kan være ekspressionistiske og det betyder at det er meget unaturlige farver.

Farver kan være naturalistiske og det betyder at farverne er realistiske farver. Tingene har de samme farver som i virkeligheden.

Kontraster: er noget det er godt at have med i et billede. Er med til at finde de  vigtigste ting i billede.

Nulpunktet: motivet er helt lodret eller vandret, altså de er i nulpunktet. Er med til at vise om der er bevægelse i billede eller ej.

Billedes titel: et billede er altid malet lige som en tekst, et billede siger mere end tusind ord. Er med til at afspejle perioden og meningen med billede.

 Primær farver: farver man ikke kan blande= rød, blå og gul.

Sekunder farver: farver man blander af de primære farver= grøn, lilla og orange

Tertiær farver: farver man blander af en sekunder og en primær farve.

Farvernes kontraster/ komplimenterer farver: De farver der er det modstående i farvecirklen= Rød – grøn, Blå – orange, og Gul – lilla.
akromatiske farver: farver som sort og hvid i ren form. Disse har ingen antydning af kulør, og er farvemæssige neutraler. Man kan ikke blande sig frem til dem
valørerne: gråtoneskalaen (neutralerne) i sin rene form. En farves lys mørke værdi kaldes dens valør.
brækkede farver: rene kulører blandet med sort/hvid/grå eller de tre primærfarver blandet i varierende forhold
tvertydige farver/ "pornopaletten": ligger skævt for hinanden i farvecirklen. skaber dishamoni. "pornopaletten": violet, lys-orange, lilla, cyklamen (ligger langt fra primærfarvernes klare signaler.
farvetemperatur: rød-orange/blå-grøn er varme/kolde farver. men konteksten er afgørende. varme farver har tendens til at trække frem i billedet. de kolde farver trækker tilbage. kan bruges til rumeffekt (farveperspektiv)
farvernes vægtfulde: farvernes lysstråling aftager fra gult mod blåt i farvecirklen. Skal farverne afbalanceres, skal to faver derfor ikke fylde lige meget i fladen. de har forskellige "vægtfylde".

kvalitetskontrast: jo renere farven er, jo højere kvalitet

kvantitetskontrask: jo uklare farven er, jo højere er kvantitetsen.

  Ittens farve kontraster:

Farvecirklen:

Lys og skygge:

Lys: Lyset i et billede kan både komme fra en naturlig lyskilde (solen eller månen), synlig lyskilde (du kan se lyskilden på billedet, fx en lampe) og billedet kan have sit eget lys (kaldes også symbolsk lys, billedet har hverken naturligt lys eller syndlig lyskilde)

Skygge: Der findes to former for lys. Der er egenskygge, som er når motivet bliver belyst og derved kaster en skygge på sig selv. Hvis motivet derimod kaster skyggen på en anden genstand, fx en væg er det slagskygge.

Overlapning: Man lægger forskellige elementer ovenpå hinanden for at på den måde at skabe dybde og rumfremstilling. Fx: Tronende Madonna med barn, Guido da Siena.

Repoussoir: motivet trænger sig på i forgrunden, hvorved resten af billedet skubbes bagud og efterlader et tomrum bag sig.

Gradienter:
optiske gradienter: udviskning af formernes klarhed jo længere i baggrunden motivet kommer. forholdet mellme varme og kolde farver, de varme farver i forgrunden og de kolde farver i baggrunden.

Linære gradienter: formindskelse af ensartede former, jo længere væk formerne kommer, jo mindre bliver de. Er med til at skabe dybde i billedet.

Malerteknikker:

Lasering: en lag-på-lag malerteknik af gennemsigtige farvelag der giver en blød og glidende overgang i farvenuancer og derved giver en stor dybde.

Forsletning eller fordrevne strøg: en maleproces, hvor malingen først påføres med en stiv pensel og derefter glattes helt ud med en blød pensel, så penselstrøgene bliver usynlige og farverne toner sammen. Er især dominerende i ældre malekunst.

Pastos: farverne påføres lærredet i et groft, tykt lag, som nærmest giver en dybdevirkning i billedet. Her ses det ofte tydeligt om malingen er påført med spartel eller direkte fra tuben.

Prikmaling: Man påføre malingen i prikform. Stilen kaldes pointilisme.

Enkelte penselstrøg: står skarpt. Man kan se rytme i strøgene og opleve den energi, hvormed der er malet. bruges meget i nyere tid.

Maleren kan bruge forskellige redskaber til at på fører malingen på. maleren kan enden bruge pensel, malepladen, paletknive, spartler, maleruller, direkte fra tuben, med fingrene, svamp og spraydåse. Derudover kan maleren også kaste eller dryppe malingen direkte på lærredet.

Impressionisme

Impressionisternes interesse:

-          Malede ved motivet (skulle hurtigt gøres færdig)

-          Indfange stemningen i billedet

-          Hurtige penselstrøg (ikke tid til detaljer)

-          Gentog de samme motiver (lys og øjeblikket var ikke det samme på andre tidspunkter af dagen)

-          Var meget fokuseret på sanserne (synet)

-          Motivet: almindelige mennesker i deres daglige gøren

-          Malerne malede landskaber ( cafeer, bylivet, banegårde osv. )

Malerteknisk fokus:

-          Ingen konturlinjer

-          Former opstår pga. farversen kontraster i objektet og baggrunden

-          Hurtige penselstrøg gav liv og sitren af bevægelse i billedet

Fotografiets betydning:

-          Foto overtog jobs fra malerkunsten (fx portrætter)

-          Helt ny tilgang til billeder

-          Fotos kunne vise detaljer dvs. malerier blev mere abstrakte

-          Fotos var udgangspunkt for maleriets motiv (ref. Til krøyer)

-          Motiver blev drastisk beskåret (halve både/personer med ryggen til)

Info om impressionismen:

Vil sige at man danner sig et indtryk efter set man ser.

Opkaldt efter Claude Monets billede, Solopgang i Le Havre 

Dansk eksempel: Herman Bang (ved vejen) to iøjnefaldende træk er for Herman Bang nok til at give et indtryk af en ung kvinde (hendes højde og hende bevægelser) Citat side 114.

Man forsøger at fastholde øjebliksoplevelsen. Man havde ikke så mange detaljer med, og derfor måtte man tænke sig til det de andre detaljer.

Opstod i 1870 i Frankrig og er en malerperiode. Kunstneren vil gengive sol, lys og luft. Naturbilleder, give det liv. Bliver malet med kortepenselstrøg, under detaljer, gengiver sanseudtryk.  Meget som man ser det. Claude Monet. 

Man har i impressionismen et ønske om at skabe en realistisk og virkelighedstro kunst. 

Eksempel på impressionistisk kunst:

Claude Monet Rue Montorgueil, Paris, fejringen af 30. juni; maleri, 1878. Musée d'Orsay, Paris. Monet benyttede i 1878 to flagdækkede parisiske gader, Rue Montorgueil og Rue Saint-Denis, som motiver i et par flimrende øjebliksbilleder. I begge malerier praktiserede han den impressionistiske farvedeling i hektisk påførte småstrøg, der sammenfattede indtrykket af sandstensfacadernes varme og kolde lys- og skyggevirkninger, det brogede menneskemylder og Trikoloren. Udblikket over Rue Montorgueil blev malet først, og det står som et monument over impressionismens intense registrering af nuets flygtighed.

Ekspressionisme

Ekspressionisme kommer fra latin = exprimere, og betyder udtrykke. Det er en kunstnerisk stilperiode i Europa, særligt i Tyskland og Østrig fra ca. 1905-1925. Denne stilperiode var en reaktion mod naturalismen og impressionismen. I modsætningen til naturalismen og impressionismen som havde til formål at gengive verden, som den så ud, har ekspressionismen til formål at udtrykke den personlige oplevelse af verden dvs. med særligt fokus på følelser og de indre oplevelser, som opgivelserne fremkalder. Ekspressionismen er en samlet betegnelse for kunstnere, der voksede op i en verden, de følte sig fremmedgjorte i, og som de gennem deres kunst forsøgte at sprænge rammerne for. Det var altså borgere, der voksede op i en meget ordnet fremadstræbende verden præget af industrialisering og en ændring fra livet på landet til storbyen, hvor individet forsvandt i en stor masse med smog og stress. Denne udvikling så ekspressionisterne som noget negativt.
De ekspressionistiske malere lagde meget vægt på at skildre deres sindstilstand og indrette sig efter det, som de kunne observere i den ydre fysiske verden - det var på den måde lagt særligt fokus på den inders subjektive virkelighed. 

Udtrykker sjælelige oplevelser. Et udtryk på, hvordan man har det inden i og hvad man føler. Van Gogh. 

Eksempel på ekspressionistisk kunst:

Skriget (1893), af Edward Munch (1863-1944), (olie,tempera og pastel på pap) 

Tidsperioder

Middelalder
Ca. 500 - 1400
- Ikke et matematisk perspektiv
- Flade betonede billeder (lidt egenskygge, men ikke et dybt rum)
- Omvendt perspektiv (orthogonalerne forsvinder i mange forsvindingspunkter)

Eksempel på middelalderens kunst:

The Beheading of Saint Margaret 1409 

Gherardo di Jacopo Starnina (Master of the Bambino Vispo)

Renæssancen
Ca. 1400 - 1500-tallet

·         Man opfinder det matematiske perspektiv (et forsvindingspunkt)

·         Mere realistiske billedrum/tredimensionalitet i objektet (skygger og farver)

·         Observerer virkeligheden og forsøger at gengive den realistisk.

Eksempel renæssancens kunst:

The Agony in the Garden

1640-1750, 

After Correggio

Kubisme

Kubismen var fra 1907-1925 Man brugte meget sanserne når man skulle male, og dette var et brud på traditionen. det var en tid hvor man forsøgte at bruge mange forskellige maleteknikker (fotografiet og film). Også indenfor litteraturen forsøgte man sig meget frem. Man flyttede fokuset fra den ydre virkelighed til den indre. De brugte meget jordnære farver, og brugte rigtig meget overlapning. malerne brugte meget former som kegle, kugle, cylinder og cirkler.
Selvom Danmark var et neutralt land i første verdenskrig var det uundgåeligt at det ikke kom på nært hold, pga. aviser og billedreportager. Man kunne derfor ikke male eller skrive verden som idyllisk

Eksempel på kubismens kunst:

Pablo Picasso: Kvinderne fra Avignon - ca. 1907

Beskrivelse af skulptur

Beskrivelse af skulptur

Skulpturen er dynamisk, da konturlinjerne er diagonale. Selve overfladen på skulpturen er forholdsvis jævn. Selve skulpturen forestiller en person der står med det ene ben diagonalt op i luften og det andet ben bruges som stand ben. Overkroppen er let diagonalt og armene er formet som en buge. Forholdet mellem overkroppen og benene er lidt upræcist, men dog er selve kroppens former meget realistiske. Selve skulpturen

Teoretisk analyse:

Størrelse:

Skulpturen er lille i forhold til beskueren.  Man kan se skulpturen fra alle sidder, der er ikke nogen facade. Selve skulpturen overvælder ikke rummet da den er lille i forhold til rummet.

Form:

Selve skulpturens form er lukket, der er ikke nogle huller i overfladen. Den indtager rummet ved at den bryder sin sokkels rum, stikker uden for soklens linjer og derved er den åben. Den virker til at være en blanding mellem let og tung, dog hælder den til den lette side. Skulpturen har både konvekse og konkave. Barmen er konvekst og hænderne er konkave.  

Akser/linjer:

 Skulpturen er dynamisk, da konturlinjerne er diagonale. Selve skulpturen forestiller en person der står med det ene ben diagonalt op i luften og det andet ben bruges som stand ben. Overkroppen er let diagonalt og armene er formet som en buge. Skulpturen kan ses fra alle sider.  

Sådan så skulpturen ud under selve arbejdsprocessen. Her kan man se hvordan jeg har opbygget den med forskellige tykkelser af ståltråd og voks. Derudover kan man også se foden (klodsen). 

 (bagfra)

(forfra) 

(fra siden)

På overstående billeder kan man se det færdige resultat af skulpturen. Den er set både forfra, bagfra og fra siden. 

Refleksion:

Sammenligning:

Antik skulptur, diskoskasteren (ca. 140 e.kr.) Lighederne med min egen skulptur og diskoskasteren er de diagonale linjer. Desuden er proportionerne også meget ens, da de begge forestiller en menneskekrop i bevægelse.

Modsætning:

Alberto Giacometti: højt, smalt hoved (1954) bronze. Forskellen mellem min egen skulptur og denne skulptur, er at den er statisk, hvor min er dynamisk.

Hvad vil kunsterne opnå ved et realistisk menneskefremstilling?:

Kunstneren vil gerne vise hvordan vi mennesker i virkeligheden ser ud. Hvordan vores proportioner er og vise kroppen ”skønhed”. Man bruger øjet til at gengive skulpturen.

Hvad vil kunsterne opnå ved er alternativ menneskefremstilling?:

Kunstneren vil er vise hvordan kroppen kan opfattes. Kunstneren vil gerne få os til at bruge vores evne til at fortolke ved at tænke os frem til det, og det gør personen ved at lave denne alternativ menneskefremstilling. 

Øvelser

Øvelse 1: 

Dette billede forestiller et moderne billede med et budskab om at vi tænker alt for meget på at skulle være online på nettet hele tiden. Dette var vores første selvvalgt billede, hvor vi skulle beskrive hvad vi synes der er kunst. Efter sin mening kan kunst være alt mellem  himmel og jord, alt efter hvem der ser på det.   

Øvelse 2:

I øvelse 2 skulle vi lærer om hvordan der blev skabt stilstand/ro og dynamik/bevægelse i et billede.

Dette billede forestiller med mand der står bag tremmerne, han er blevet identitets fanget (blevet stemplet og fanget i en identitet, som man måske ikke er indersinde) Jeg fik ideen til dette motiv, fordi jeg selv engang har haft det på denne måde.  I dette billede er der ro/stilstand, da der er lige konturlinjer. 

Dette billede forestiller en masse trekanter som er tilfældig placeret (abstrakt kunst)
Da jeg lavede dette motiv tænkte jeg, at det skulle forestille livets "farver" (forskellige udfordringer, oplevelser og følelser) De forskellige farver symboliserer forskellige følelser/kendelser. Fx symboliserer rød livets kærlighed, grøn symboliserer lykke/glæde, blå symboliserer 

Øvelse 3:

Dette billede forestiller farvecirklen, dog skulle vi selv lave den og blande farverne for at se hvilke kombinationer der giver hvilke farver og nuance det giver til sammen . 

Her ses den officielle farvecirkel, som vi skulle tage udgangspunkt i i timen. ved at sammenligne de to farve cirkler, kan man se hvilke forskelle der er mellem den officielle og min forståelse.  

Øvelse 4:

I starten af skoleåret skulle vi lave et stort fælles billede, som vi skulle udstille til 'Se og Hør' aften. Det er en aften, hvor alle de kreative fag (Musik, drama og billedkunst) Skulle fremvise hvad de havde lavet indtil nu. Dette billede forestiller den brik jeg skulle gengive på et større stykke kardus. Gitteret brugte vi til at se størrelsesforholdet og derved gøre det mere præcist på det store kardus. Man kan på billedet se at vi brugte meget de to komplimenter farver blå og gul. 

Tilføj billedtekst

Tilføj billedtekst

Tilføj billedtekst

Øvelse 5:

Tilføj billedtekst

Øvelse 6:

Tilføj billedtekst

Tilføj billedtekst

Tilføj billedtekst

Øvelse 7:

Tilføj billedtekst

Øvelse 8:

Tilføj billedtekst