Ekspressionisme

Ekspressionisme kommer fra latin = exprimere, og betyder udtrykke. Det er en kunstnerisk stilperiode i Europa, særligt i Tyskland og Østrig fra ca. 1905-1925. Denne stilperiode var en reaktion mod naturalismen og impressionismen. I modsætningen til naturalismen og impressionismen som havde til formål at gengive verden, som den så ud, har ekspressionismen til formål at udtrykke den personlige oplevelse af verden dvs. med særligt fokus på følelser og de indre oplevelser, som opgivelserne fremkalder. Ekspressionismen er en samlet betegnelse for kunstnere, der voksede op i en verden, de følte sig fremmedgjorte i, og som de gennem deres kunst forsøgte at sprænge rammerne for. Det var altså borgere, der voksede op i en meget ordnet fremadstræbende verden præget af industrialisering og en ændring fra livet på landet til storbyen, hvor individet forsvandt i en stor masse med smog og stress. Denne udvikling så ekspressionisterne som noget negativt.
De ekspressionistiske malere lagde meget vægt på at skildre deres sindstilstand og indrette sig efter det, som de kunne observere i den ydre fysiske verden - det var på den måde lagt særligt fokus på den inders subjektive virkelighed. 

Udtrykker sjælelige oplevelser. Et udtryk på, hvordan man har det inden i og hvad man føler. Van Gogh. 

Eksempel på ekspressionistisk kunst:

Skriget (1893), af Edward Munch (1863-1944), (olie,tempera og pastel på pap)