Billedkunst begreber

Forgrund, mellemgrund og baggrund: 
Bruges til at skabe dybde

Forgrund: De vigtigste ting i forgrunden, klare, skarpe farver

Mellemgrund: er med til at skabe dybde, neutrale farver

Baggrund: mindre betydningsfulde ting i baggrunden, ud tonede/ kolde farver.

Fugleperspektiv: er når man ser noget oppe fra og ned, så man virker større. For at vise magt

Frøperspektiv: man ser op til andre ting, bliver meget lille, ting til at virke meget større, end det egentlig er.

Centralperspektiv: er når forsvindingspunktet er i midten af billede. Er med til at skabe balance.

Normalperspektiv: man ser normalt på det fra ens egen højde.

Former for komposition

Kompositionslinjer: billedfeltet kan opdeles af lodrette og vandrette linjer i te, fire eller flere regelmæssige felter og af skråstillede linjer, fx diagonaler. 

Hierarkisk komposition: når et billede har flere centre, som tiltrækker sig opmærksomhed

Additiv komposition:  Også kaldet serie komposition, når man har taget det samme motiv og "kopiret det nogle gange og placeret dem i samme maleri. Fx: andy Warhol: Jackie Kennedy II, 1965.

Symmetrisk: Det giver balance og ro i billedet når der er symmetrisk. f.eks. Det røde billede. Det er næsten helt spejlvendt, og billede 16, er også, men der er nogle andre ting også. 

Statisk: dækker over det at hvile, det stillestående eller at være i ligevægt.

Dynamisk: kendetegnes ved bevægelse, energi og kraftudfoldelse. 

Midder: Billedes vigtigste elementer er placeret omkring billedets lodrette midterlinje. Der er ofte "tomrum" omkring for ikke at flytte opmærksomheden. Det skaber en afbalanceret, harmonisk stemning og en rolig stemning. Billede 8.

Venstre: Et billede kan "veje" mest i venstre side "uden at vælte". De største, de "tungeste" billedelementer placeres i venstre side. Vores læseretning er fra venstre mod højre- derfor ser du først billedelementer i venstre side. Denne billedkomposition kan virke harmonisk og rolig.

Højre: De vigtigste billedelementer befinder sig i højre side af billedet. Det kan give den virkning, at billedet vælter, giver en fornemmelse af ubalance. Det kan skabe bevægelse i billedet og giver uro eller disharmoni.
åben komposition: kunstren vælger at bygge sit billede op, så vi fornemmer, at der er kræfter i billedet, som retter sig udad billedet og giver plads/billedet er dynamisk er det åben komposition.  Fx: friheden fører folket på barrikaderne, 1830, Eugéne Delacroix

Lukket komposition: motivet virker lukket, som om det rykker tilbage i billedet. Fx: Michelangelo, den hellige familie, Doni-tondoen, 1503-1506. På billedet kigger personerne på hinanden og de sidder helt tæt. 

ellipser: kan være med til at skabe rum, samhørighed og i visse tilfælde også dynamik. Fx Vincent van Gogh, Kartoffelspiserne, 1885. 

Diagonalt: Billedelementer er placeret "på skrå" eller er der mange synlige eller "usynlige" skrå linjer 
Det giver en dynamisk, en energisk, en handlekraftig, måske en urolig virkning 
Der fornemmes bevægelse i billedet 
Du læser billedet fra øverste venstre hjørne til nederste højre – ofte findes noget væsentligt 
for enden af læseretningen – i reklamer er det tit logoet. Ofte når der er skår linjer er det ofte fordi kunstnerne vil have noget bevægelse i billedet.

Trekant: En trekantkomposition giver stilstand og ro til et billede – i hvert fald så længe trekanten står på en af fladerne. En trekant på spidsen giver til gengæld bevægelse og dramatik.

Horisont Komposition: noget midt på billede, sker længere ude i horisonten.

Cirkelkomposition: giver ro, rund i cirklen. Slynget rundt. Bevægelse. 
Eksempel på komposition:

Eugène Delacroix, Friheden fører folket på barrikaderne (1830)

-Det er et meget dynamisk og der er bevægelse i bilededet.

-Der er mange diagonale i billedet og det er åbent. Der er bevægelse i  både forgrund, mellemgrund og baggrund. Åben komposition.

-Der danner sig en trekant, som går fra nederste hjørne til venstre, op til kvindens hånd, som holder flaget og ned til det nederste højre hjørne. Denne trekant giver ro til billedet, da den står på en af fladerne i stedet for en af spidserne. Denne ro kan måske give beskueren en følelse af at krigen nu er vundet, så der atter kan komme ro i samfundet.  

-Blikretningerne er med læseretningen, der er flest elementer i venstreside.

-Der er en lille smule ro i højre side af billedet, pga. bygningerne i baggrunden.

-Det lyse i billedet og kvinden symboliserer frihed. Og det, at hendes kjole er ved at falde af symboliserer også frihed.

-Det mørke i billedet symboliserer krig, død og ødelæggelse

-Det at de døde mennesker ligger i bunden af billedet, giver en god bud og lidt ro til billedet. 

Det gyldne snit

Man kan indtegne det på alle billeder, men det er måske ikke meningen at det skal være der. Længden 4/6 fra alle hjørner. I skæringspunkterne og midten er det vigtigste i billede.

Det gyldne rektangel:

Finder man på samme måde som ved det gyldne snit.

Sneglen: tegner en fuge i siden, tegnet den gyldne rektangel, indtil den er helt lille.  

Beskæringer: heltotal= man ser det hele, total= man ser personerne/tingene i billede, halvtotal= man ser overkroppen, Halvnær= fra brystkassen og på. Nær= man kan kun se ansigtet, se udtryk og ansigtsmimik, supernær= helt tæt på, fokus på en bestemt ting

Eksempel på det gyldne snit

Farver:

Hvid= renhed, uskyld. Fred, ro, åbenhed trust og håb. Er symbol på er jomfru og kan også være en kold farve

Rød= synd, had, oprør, fest, glæde og kærlighed. Give en følelse af mod og viljekraft. Man tænker ofte på blod og hjertet.

Sort= død, helvet, sorg og djævlen. Trist og ulykkelig. Sikkerhed, tryghed og noget følelsesmæssigt.

Grøn= afslappende, natur, håbet/vækstens farve, og noget nyt. Symboliserer vækst og forår. Kan også symboliserer noget giftigt og jalousi. Afslappende farve.

Blå= mørk og lys farve, stor betydning i billede. En glad farve. En intelligens, fremme koncentrationen og virke afslappende. Er også håbets farve. Lyseblå= glæde og håb, mørkeblå= tristhed og ingen håb.

Brun= trist farve i nogle sammenhæng. Symboliserer jordnærhed, tryghed og seriøsitet, varme, pålidelighed. 

Gul= falskhedens farve. Symbol på vanvid og galskab. Den mørke varme gule farve skaber en følelse af ro og fordybelse. Kan også vise frygt, nervøsitet, selvtillid og glæde, styrke og venlighed.

De forskellige nuancer af farverne er med til at bestemme om farven er en glad og god farve, eller om det er en dyster og kold farve.

Farver kan være ekspressionistiske og det betyder at det er meget unaturlige farver.

Farver kan være naturalistiske og det betyder at farverne er realistiske farver. Tingene har de samme farver som i virkeligheden.

Kontraster: er noget det er godt at have med i et billede. Er med til at finde de  vigtigste ting i billede.

Nulpunktet: motivet er helt lodret eller vandret, altså de er i nulpunktet. Er med til at vise om der er bevægelse i billede eller ej.

Billedes titel: et billede er altid malet lige som en tekst, et billede siger mere end tusind ord. Er med til at afspejle perioden og meningen med billede.

 Primær farver: farver man ikke kan blande= rød, blå og gul.

Sekunder farver: farver man blander af de primære farver= grøn, lilla og orange

Tertiær farver: farver man blander af en sekunder og en primær farve.

Farvernes kontraster/ komplimenterer farver: De farver der er det modstående i farvecirklen= Rød – grøn, Blå – orange, og Gul – lilla.
akromatiske farver: farver som sort og hvid i ren form. Disse har ingen antydning af kulør, og er farvemæssige neutraler. Man kan ikke blande sig frem til dem
valørerne: gråtoneskalaen (neutralerne) i sin rene form. En farves lys mørke værdi kaldes dens valør.
brækkede farver: rene kulører blandet med sort/hvid/grå eller de tre primærfarver blandet i varierende forhold
tvertydige farver/ "pornopaletten": ligger skævt for hinanden i farvecirklen. skaber dishamoni. "pornopaletten": violet, lys-orange, lilla, cyklamen (ligger langt fra primærfarvernes klare signaler.
farvetemperatur: rød-orange/blå-grøn er varme/kolde farver. men konteksten er afgørende. varme farver har tendens til at trække frem i billedet. de kolde farver trækker tilbage. kan bruges til rumeffekt (farveperspektiv)
farvernes vægtfulde: farvernes lysstråling aftager fra gult mod blåt i farvecirklen. Skal farverne afbalanceres, skal to faver derfor ikke fylde lige meget i fladen. de har forskellige "vægtfylde".

kvalitetskontrast: jo renere farven er, jo højere kvalitet

kvantitetskontrask: jo uklare farven er, jo højere er kvantitetsen.

  Ittens farve kontraster:

Farvecirklen:

Lys og skygge:

Lys: Lyset i et billede kan både komme fra en naturlig lyskilde (solen eller månen), synlig lyskilde (du kan se lyskilden på billedet, fx en lampe) og billedet kan have sit eget lys (kaldes også symbolsk lys, billedet har hverken naturligt lys eller syndlig lyskilde)

Skygge: Der findes to former for lys. Der er egenskygge, som er når motivet bliver belyst og derved kaster en skygge på sig selv. Hvis motivet derimod kaster skyggen på en anden genstand, fx en væg er det slagskygge.

Overlapning: Man lægger forskellige elementer ovenpå hinanden for at på den måde at skabe dybde og rumfremstilling. Fx: Tronende Madonna med barn, Guido da Siena.

Repoussoir: motivet trænger sig på i forgrunden, hvorved resten af billedet skubbes bagud og efterlader et tomrum bag sig.

Gradienter:
optiske gradienter: udviskning af formernes klarhed jo længere i baggrunden motivet kommer. forholdet mellme varme og kolde farver, de varme farver i forgrunden og de kolde farver i baggrunden.

Linære gradienter: formindskelse af ensartede former, jo længere væk formerne kommer, jo mindre bliver de. Er med til at skabe dybde i billedet.

Malerteknikker:

Lasering: en lag-på-lag malerteknik af gennemsigtige farvelag der giver en blød og glidende overgang i farvenuancer og derved giver en stor dybde.

Forsletning eller fordrevne strøg: en maleproces, hvor malingen først påføres med en stiv pensel og derefter glattes helt ud med en blød pensel, så penselstrøgene bliver usynlige og farverne toner sammen. Er især dominerende i ældre malekunst.

Pastos: farverne påføres lærredet i et groft, tykt lag, som nærmest giver en dybdevirkning i billedet. Her ses det ofte tydeligt om malingen er påført med spartel eller direkte fra tuben.

Prikmaling: Man påføre malingen i prikform. Stilen kaldes pointilisme.

Enkelte penselstrøg: står skarpt. Man kan se rytme i strøgene og opleve den energi, hvormed der er malet. bruges meget i nyere tid.

Maleren kan bruge forskellige redskaber til at på fører malingen på. maleren kan enden bruge pensel, malepladen, paletknive, spartler, maleruller, direkte fra tuben, med fingrene, svamp og spraydåse. Derudover kan maleren også kaste eller dryppe malingen direkte på lærredet.